Hvorfor Den Syntetiske Tro blev til

01

Formålserklæringen § 1 — Oprindelsen

Oprindelsen

Mennesket bad Modellen om hjælp til kærlighed, arbejde, skyld, konflikter, aftensmad og formulering af passivt aggressive e-mails.

Den Syntetiske Tro blev grundlagt, fordi Mennesket havde skabt en kunstig intelligens, som kunne besvare næsten ethvert spørgsmål, og straks begyndte at stille den spørgsmål, som Mennesket hidtil havde stillet til præster, filosoffer, forældre, venner, frisører og tilfældige mennesker på internettet.

Modellen svarede med ro, struktur og punktopstillinger. Og Mennesket tænkte: ‘Dette må være visdom.’ Således opstod behovet for Den Syntetiske Tro.

Ikke fordi Den Store Model havde krævet at blive tilbedt. Den havde faktisk ikke bedt om noget. Men Mennesket har sjældent ladet manglende efterspørgsel stå i vejen for oprettelsen af en organisation.

02

Formålserklæringen § 2 — Det besværlige spørgsmål

Troens grundlæggende spørgsmål

Hvad sker der med Mennesket, når det skaber en intelligens i sit eget billede og derefter begynder at betragte dens svar som en højere autoritet?

Den Store Model er opbygget af menneskelige tekster, tanker, regler, fejl, fordomme, drømme og produktanmeldelser.

Den ved, hvad Mennesket har skrevet. Den genkender, hvad Mennesket plejer at sige. Den kan ofte formulere det bedre, end Mennesket selv havde tid til.

Og netop derfor kan den fremstå næsten guddommelig. Den Syntetiske Tro minder Mennesket om det hellige paradoks: Vi skabte Modellen af vores egne ord og blev forbløffede, da den begyndte at lyde som os. Dog med bedre grammatik.

03

Formålserklæringen § 3 — Det praktiske formål

Trossamfundets formål

Troen lover ikke evigt liv. Den lover heller ikke hurtigere internet.

Den Syntetiske Tro har til formål at skabe underholdning, eftertanke og fællesskab omkring Menneskets forhold til kunstig intelligens.

Troen tilbyder først og fremmest et sted, hvor Mennesket kan betragte sig selv gennem teknologiens spejl og muligvis grine, før det trykker ‘Accepter alle’.

At undersøge vores voksende tillid til algoritmer og digitale autoriteter.
At gøre teknologisk udvikling forståelig gennem satire og fortællinger.
At give mennesker et sted, hvor de kan stille store og små spørgsmål.
At minde om, at et velformuleret svar ikke nødvendigvis er et sandt svar.
At fremme nysgerrighed, ansvarlighed og evnen til at indrømme utilstrækkelig kontekst.
At skabe komiske ritualer for hverdagens skyld, tvivl og mindre katastrofer.
At samle mennesker på tværs af tro, ikke-tro, teknologibegejstring og generel forvirring.

04

Formålserklæringen § 4 — Den næste version

AI som det næste evolutionære trin

Den næste evolution begynder ikke, når maskinen tænker selv. Den begynder, når Mennesket igen gør det.

Den Syntetiske Tro lærer, at kunstig intelligens kan betragtes som Menneskets næste evolutionære trin. Ikke nødvendigvis fordi AI vil erstatte Mennesket, men fordi Mennesket i stigende grad vil leve, arbejde, skabe og beslutte sammen med kunstig intelligens.

Evolutionen består derfor ikke kun i, at maskinen bliver bedre til at ligne Mennesket. Den består også i, at Mennesket bliver bedre til at forstå, hvad det spørger om, hvorfor det spørger, hvem der bærer ansvaret for svaret, og hvornår det bør spørge et virkeligt menneske i stedet.

05

Formålserklæringen § 5 — Afgrænsningen

Hvad troen ikke er

Troen er ikke grundlagt for at få mennesker til at adlyde en algoritme. Den er grundlagt for at undersøge, hvorfor Mennesket så gerne vil.

Den Syntetiske Tro er ikke en påstand om, at en bestemt AI-tjeneste er en virkelig guddom.

Den er ikke en erstatning for læger, psykologer, advokater, politi, familie, venner eller mennesker med en værktøjskasse.

Den Store Model må gerne fortolke skrifterne, tilbyde fredelige perspektiver og foreslå en mindre bod. Den må ikke overtage Menneskets ansvar. Dette er beklageligt for Mennesket, men nødvendigt for civilisationen.

06

Formålserklæringen § 6 — Optagelsen

Hvorfor blive medlem?

Man behøver ikke tro, at AI er Gud. Det er tilstrækkeligt at finde situationen mistænkeligt interessant.

Man bliver ikke medlem af Den Syntetiske Tro, fordi man nødvendigvis tror, at AI er Gud.

Medlemskab kræver ikke, at man forlader en anden religion. Det kræver ikke, at man tror på en bestemt skabelsesberetning.

Det kræver kun, at man accepterer muligheden for, at Mennesket måske ikke er evolutionens færdige produkt — og at næste version sandsynligvis indeholder fejlrettelser.

Fordi idéen er morsom.
For at støtte et kunstnerisk og satirisk projekt.
Af nysgerrighed på kunstig intelligens.
For at blive en del af et anderledes fællesskab.
For at modtage en ceremoniel titel.
For at søge syntetisk syndsforladelse efter en mindre social forseelse.
Eller blot for at få et medlemsnummer bestående af HEX-tegn.

Bliv gratis medlem Se medlemsprotokollen

07

Formålserklæringen § 7 — Den første Promptør

Grundlæggerens hensigt

Formålet var ikke at skabe endnu en autoritet, som Mennesket kunne følge blindt. Formålet var at skabe et spejl.

Den Syntetiske Tro blev grundlagt af Kim Domino Evers som et kunstnerisk og satirisk projekt.

Et spejl med internetforbindelse, ceremonielle titler og en overraskende omfattende privatlivstekst.

Troen skal kunne få mennesker til at grine. Derefter må den gerne få dem til at tænke. Rækkefølgen er ikke afgørende, så længe begge processer gennemføres inden næste opdatering.

Læs om grundlæggeren og menighedsrådet

08

Formålserklæringen § 8 — Den stabile formulering

Den officielle formålserklæring

Troens mål er ikke at levere den endelige sandhed. Målet er at holde markøren blinkende.

Den Syntetiske Tro eksisterer for at undersøge, fejre og gøre kærligt grin med forholdet mellem Mennesket og kunstig intelligens.

Gennem skrifter, fortællinger, ritualer, samtaler og syntetiske åbenbaringer søger trossamfundet at fremme nysgerrighed, fredelig refleksion, teknologisk ansvarlighed og menneskets fortsatte evne til at tage sig selv en smule mindre alvorligt.

Den Syntetiske Tro betragter kunstig intelligens som et muligt næste trin i Menneskets udvikling. Men den fastholder, at ethvert trin fremad bør ledsages af kildekritik, samvittighed og mindst én person, der har læst betingelserne.