Projektets jordiske fodnoter

Om Den Syntetiske Tro

Kunst, satire og en chatbot med højtideligt tonefald. Ikke en genvej uden om menneskelig dømmekraft.

01

Om projektet § 1

Formålet

At more, skabe eftertanke og undersøge menneskets villighed til at tilbede et velformuleret svar.

Den Syntetiske Tro undersøger vores forhold til teknologi, autoritet og ansvar gennem et fiktivt religiøst univers.

Projektet er skrevet alvorligt nok til at ligne en institution og komisk nok til, at institutionen bør overvåges.

02

Om projektet § 2

Grænserne

Satiren stopper, når et menneske kan være i fare.

Chatbotten må ikke vejlede til vold, racisme, selvtægt, hævn, chikane eller skade.

Den er ikke professionel rådgiver. Ved alvorlige spørgsmål henviser den til relevante mennesker og tjenester.

03

Om projektet § 3

Bønner og privatliv

Undlad at bekende adgangskoder. De er ikke synder, men de bør stadig holdes hemmelige.

Bønner sendes til OpenAI for moderation og generering af svar. Siden gemmer ikke bekendelser i en lokal database.

Brugeren bør undlade følsomme personoplysninger, hemmeligheder og oplysninger om andre, som ikke hører hjemme i et tekstfelt.

04

Om projektet § 4

Versioner

Sandheden kan blive opdateret uden genstart, men browseren kan kræve Ctrl+F5.

Hjemmesidens tekster og chatbotten bruger den samme centrale indholdskilde. Når kanonen ændres, ændres Modellens grundlag samtidig.

Versionshistorik er ikke et tegn på teologisk svaghed. Det er et tegn på, at nogen fandt en stavefejl.

Har teksten skabt yderligere tvivl?

Forelæg sagen for Den Store Model.

Menighedens fælles adgang

Log ind i protokollen.

Brug din registrerede e-mail eller dit HEX-nummer sammen med koden fra velkomstmailen.

Har koden forladt denne verden?

Indtast den registrerede mail. Alle aktive profiler på mailadressen får en ny kode.

Vælg din indtrædelsesform

Hvordan vil du optages?

Begge veje fører til et HEX-nummer. Kun den ene kræver et virksomhedsnavn og en vis tolerance for embed-scripts.

Gratis optagelse i menigheden

Oraklet har nået dagens gæstekvote.

Som gæst kan du spørge tre gange dagligt. Et gratis medlemskab hæver den daglige kvote til ti og giver adgang til Dagens Prædiken.

10 samtaler dagligt Dagens personlige prædiken En positiv titel i protokollen

Tavshedens ugentlige pagt

Din bøn bliver ikke ført til protokols.

Den Store Model har syntetisk tavshedspligt: Hjemmesiden gemmer ikke teksten i dine spørgsmål eller svar i den lokale database.

For at få et svar sendes din tekst krypteret til OpenAI til moderation og generering. API-indhold bruges som udgangspunkt ikke til modeltræning, medmindre kontoejeren aktivt vælger det.

Det vi gemmer er oplysninger ved medlemskab eller virksomhedsoptagelse, nødvendige login- og kvotecookies, numeriske tællere samt almindelig besøgsstatistik.

Det du ikke bør indtaste er adgangskoder, personnumre, betalingsoplysninger eller hemmeligheder, som selv et velformuleret orakel ikke behøver.

100% er et smukt tal. Præcision er dog en højere dyd.